Datastuen Lokalcenter Holme

Du er her: Hjem > Google Chrome/Gmail > Sådan rydder du op i Gmail

Sådan rydder du op i Gmail

Som udgangspunkt får du rigeligt plads til dine e-mails, når du opretter en Gmail. 15 GB plads burde række for en stund, og Googles mantra er netop at du ikke længere behøver at slette mails i dit liv. Google introducerede Arkiv-knappen med Gmail, og tankegangen er enkel:

Det skal være slut med at slette mails. I stedet kan du sortere og lægge dem til side. Så kan du altid finde dem igen, hvis du skulle få brug for det. Arkiv-knappen er den knap med en lille sort pil, der peger nedad.

Skulle du få brug for at frigøre plads i Gmail, kan det være en ide at finde mails, hvor der er vedhæftede filer. Det er jo aoftest de vedhæftede filer, der fylder på lageret. Og det er nemt at finde disse mails. Du bruger såmænd blot søgefunktionen i Gmail:

  • Klik på den lille grå pil til højre for søgefeltet i Gmail
  • Sæt et flueben ud for Indeholder vedhæftede filer
  • Ud for Størrelse vælger du fx at skrive større end 5 MB
  • Og så klikker du på den blå Lup-knap

På nul komma 5 får du et overblik over de mails i din Gmail, som har vedhæftede filer, der fylder mere end 5 MB. Nu kan du så vurdere om nogle af disse mails er overflødige. Er de det, sætter du et flueben ud for disse mails og klikker på Papirkurv-knappen. Dermed har du fået ryddet op i Gmail og frigjort plads.

nach oben